Grækenland er i krise. Økonomisk krise. De forenede euopæiske nationer har besluttet sig for at indgå en finanspagt, der skal bringe stabiliteten tilbage til eurozonen. Og tilliden til Europa på verdensmarkedet.
Til gengæld for milliardlån til grækerne skal de spare. Og dermed er mange grækere på vej til at blive fattige.
I Debatten torsdag aften medvirkede en økonom, der sagde det ret klart. Vi er på vej til at se en afvikling af velfærdsstaten. Også herhjemme. Forklaringen var hos ham ikke, at vi har levet over evne. Det kommer ganske enkelt af demografien:
Der bliver stadig færre unge til at forsørge stadig flere ældre. Så langt - så trist.
Men når jeg nu via facebook til daglig skriver sammen med venner fra Kenya, der bor i slummen og hvis bekendte arrangerer indsamlinger til begravelser er relativt unge mennesker, hvis sygdomme har kostet dem livet og familien store summer af penge, de ikke har, så må jeg indrømme, at jeg tænker en ekstra gang over de her protesterende unge mennesker i Europa, der går gennem gaderne med plakater når tab af velfærdsgoder bliver annonceret.
Fattigdom
Godt nok bliver vi måske fattigere i denne her del af verden. Men lige nu bliver millioner og atter millioner af mennesker, der har levet i mudder, sygdom, armod og elendighed hævet over støvet hver eneste dag.
De får mad og søvn og medicin og skolegang nok til at begynde at tænke over livet og deres samfund. De tænker på rettigheder. De laver kampagner mod vold, omskæring af pigebørn. Syg overtro. AIDS og korruption.
De diskuterer og parlamenterer og kritiserer deres politikere, hvis egoisme de nu kan gennemskue. Her er altså en bevægelse af mennesker, der er på vej til at få øjnene op for frihed og lighed - og for første gang i århundreder eller måske nogensinde begynder at rasle med deres lænker.
Det hellige
I Europa er det til gengæld århundreder siden. Det forhindrer os dog ikke i dagligt at ranke ryggen og tale om det hellige demokrati. For det er jo netop det, vi vil udbrede til alle staklerne mod syd og øst, der kues af zarer og oligarker, islamister og kommunister, slemme folk uden respekt for menneskerettigheder og demokrati, som vi siger.
Selv har vi sat Gud, konge og efterhånden også fædrelandet på porten. Det sidste kommer snigende når vi taler om unionens nødvendighed og grænsernes opløsning.
Til gengæld er velfærd og det økonomiske paradigme om konstant vækst blevet det store dyr i vores moderne åbenbaring. Den konstante vækst, der skal gøre det muligt for os at fortsætte med at leve dyrt og længe uden bekymringer står måske endda over demokratiets principper.
Lige nu sker der alvorlige brud på dette demokrati i Europas midte. Ungarns leder af det højrenationale parti Fidesz er valgt ind af folket. Og han har lavet om på forfatningen, så det for eksempel er blevet forbudt at være hjemløs.
Måske det ikke på den lange bane er et stort demokratisk problem. Men det er det jo på sigt, når de demokratisk valgte regeringer viser sig ikke at være i stand til at navigere i en økonomisk krise, fordi deres magt er bygget på sociale kontrakter med befolkningen om uddeling af velfærd, der aldrig har været nogen garanti for.
Til gengæld for milliardlån til grækerne skal de spare. Og dermed er mange grækere på vej til at blive fattige.
I Debatten torsdag aften medvirkede en økonom, der sagde det ret klart. Vi er på vej til at se en afvikling af velfærdsstaten. Også herhjemme. Forklaringen var hos ham ikke, at vi har levet over evne. Det kommer ganske enkelt af demografien:
Der bliver stadig færre unge til at forsørge stadig flere ældre. Så langt - så trist.
Men når jeg nu via facebook til daglig skriver sammen med venner fra Kenya, der bor i slummen og hvis bekendte arrangerer indsamlinger til begravelser er relativt unge mennesker, hvis sygdomme har kostet dem livet og familien store summer af penge, de ikke har, så må jeg indrømme, at jeg tænker en ekstra gang over de her protesterende unge mennesker i Europa, der går gennem gaderne med plakater når tab af velfærdsgoder bliver annonceret.
Fattigdom
Godt nok bliver vi måske fattigere i denne her del af verden. Men lige nu bliver millioner og atter millioner af mennesker, der har levet i mudder, sygdom, armod og elendighed hævet over støvet hver eneste dag.
De får mad og søvn og medicin og skolegang nok til at begynde at tænke over livet og deres samfund. De tænker på rettigheder. De laver kampagner mod vold, omskæring af pigebørn. Syg overtro. AIDS og korruption.
De diskuterer og parlamenterer og kritiserer deres politikere, hvis egoisme de nu kan gennemskue. Her er altså en bevægelse af mennesker, der er på vej til at få øjnene op for frihed og lighed - og for første gang i århundreder eller måske nogensinde begynder at rasle med deres lænker.
Det hellige
I Europa er det til gengæld århundreder siden. Det forhindrer os dog ikke i dagligt at ranke ryggen og tale om det hellige demokrati. For det er jo netop det, vi vil udbrede til alle staklerne mod syd og øst, der kues af zarer og oligarker, islamister og kommunister, slemme folk uden respekt for menneskerettigheder og demokrati, som vi siger.
Selv har vi sat Gud, konge og efterhånden også fædrelandet på porten. Det sidste kommer snigende når vi taler om unionens nødvendighed og grænsernes opløsning.
Til gengæld er velfærd og det økonomiske paradigme om konstant vækst blevet det store dyr i vores moderne åbenbaring. Den konstante vækst, der skal gøre det muligt for os at fortsætte med at leve dyrt og længe uden bekymringer står måske endda over demokratiets principper.
Lige nu sker der alvorlige brud på dette demokrati i Europas midte. Ungarns leder af det højrenationale parti Fidesz er valgt ind af folket. Og han har lavet om på forfatningen, så det for eksempel er blevet forbudt at være hjemløs.
Måske det ikke på den lange bane er et stort demokratisk problem. Men det er det jo på sigt, når de demokratisk valgte regeringer viser sig ikke at være i stand til at navigere i en økonomisk krise, fordi deres magt er bygget på sociale kontrakter med befolkningen om uddeling af velfærd, der aldrig har været nogen garanti for.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar