Mordene i New Orleans

Mine blogindlæg fra New Orleans udgives efter hjemkomsten men er skrevet delvis på rejsen og delvis i flyet hjem lørdag den 5. januar. Det følgende er ikke mindst tænkt som en anden vinkel på forrige indlæg om det bevæbnede USA: http://verdenifolgegry.blogspot.dk/2013/01/nytars-skud.html

På vej fra Texas til New Orleans i bil nytårsdag stopper mit lille rejseselskab og jeg ved en tankstation for lige at låne et toilet. 

Min ven hans kone, lille søn og jeg er zombier af træthed, og kroppen af tung efter en lang dag i bilen. Og måske derfor ser vi ikke først facaden af bjælker og det bur tankpasseren sidder inde i. Først da vi komme ud af det beskidte toilet med varmerør og ødelagt isolering forbeholdt "Employees" går det vist op for os, at vi måske af flere grunde ikke har noget at gøre der.

Toilettet minder mig om et sted, man kunne blive låst inde i en Pulp Fiction-film. Et sted der meget vel kunne lede om til et baglokale med torturinstrumenter og pornofilm, og da jeg med den tanke i baghovedet går ud og stirrer lidt tomt på et par brownies i plastic på en butikshylde, lægger jeg mærke til et par af de andre kunder i biksen. 

Sølvtænder
De er vist tre, men jeg når kun at se de to rigtigt: En voldsomt høj sort kvinde, i sort joggingtøj og en fængselsstribet top, hvis kæmpe bagdel afslører mere om hendes køn end det grove ansigt. Hun bevæger sig aggressivt og er vist i gang med at komme op at skændes med en væsentligt mindre sort fyr med korte dreadlocks, baggy pants og hele tandfacaden udskiftet med et skinnende sølvpanel, der ser temmelig uhyggeligt ud, da han vænner sig og blotter gebisset.

Jeg dropper instinktivt at stå i kø med brownies i den crowd, og ude i bilen er min ven bag rattet ikke sen til at træde på speederen. Vi skal slet ikke være her, bemærker han tørt, da det samtidig går op for mig, hvor grundigt armeret den lille tankstation med donuts og benzin egentlig er. Den ser ud til at være sikret mod bombeangreb. Der står en invalid mand med benet i gips om hjørnet og hænger ud. 

Løse kugler og uskyldige liv
Kriminalitet et nemlig en af New Orleans største problemer: Ikke mindst mordraten som følge af bandekriminalitet, som avisen The Times Picayuen ivrigt skriver om på lederplads i det nye års første dage. Wikipedia skriver at 97% af alle mord bliver begået af afro-amerikanere i byen – 95% af mænd. 

Det skal så også ses i forhold til byens befolkningssammensætning: Omkring 60 % er afro-amerikanere mod et hvidt mindretal på omkring 30 %. Byens borgmester citeres for at sige, at det først og fremmest er unge afro-amerikanske mænd mellem 16 og 30 år, der står bag mordene.

Og det er den vished, der giver grund til at træde på speederen og komme væk fra den tankstation, der meget vel tilhører en del af det område, hvor løse kugler kan kommende flyvede gennem luften og tage uskyldige liv. 

Mens jeg er i NOLA taler jeg med en taxa-chauffør, der forklarer de i alt 193 mord, der har været i byen i år først og fremmest er interne bandeopgør, som ikke skal gøre en turist bange, når bare jeg ikke tager ud i de belastede fattige bydele.

Men dertil kommer der lige 11 andre dødsfald, hvor uskyldige er blevet skudt ved en fejltagelse, som Times Picayuen skriver. 11 mennesker, der bare lige var det forkerte sted på det forkerte tidspunkt og døde af det. 

NOLA's nytårsønske
- Og nu må den vold snart få en ende appellerer lederskribent i The Times Picayuen den 4. januar: Der gik heller ikke mere end otte timer af det nye år før et ifølge politiet sandsynligvis uskyldigt mordoffer dukkede op: 28-årige studerende Antonio Lovett, der var i gang med at blive uddannet petroleums-ingeniør, blev efter nytår fundet død efter skud i sin egen sofa.

Som byens borgmester Landrieu citeres for: ”This is unacceptable”. Han har derfor lanceret en strategi, der skal få mordraten ned ”NOLA for Life” hedder den og skal andet sikre arbejde, uddannelse og psykologbistand til udsatte unge med en voldelig fortid eller potentiale i den retning.

Strategien sender også folk, der kender miljøerne, ud i marken for at tale med bandemedlemmer og forsøge at dæmme op for hævnaktioner. Jeg krydser fingre for, at det virker, så man kan købe brownies næste gang man er på tanken uden frygt for voldelige følger - i New Orleans.

Jeg kan ikke lade være med i mit stille sind at tænke på våbenpolitikken og forskellene på staterne, da vi har ladet Texas bag os med sine motorvejsskilte "Drink - Drive - Go to Jail" og er kørt gennem Louisianas sumpområderne med det ene Casino-reklame efter den anden. Måske det i virkeligheden ville være det smarteste, at det kriminalitetstyngede syd havde mere restriktive våbenlove, mens de mere velhavende og religiøse texanere kunne beholde deres våbenlicenser til jagt, sportsskydning og territorialt forsvar?

Lafayette kirkegården i New Orleans, Garden District. Kirkegården blev blandt andet brugt som kulisse i filmen "Interview with a Vampire", men de der ligger begravede her, er så vidt jeg er orienteret først og fremmest 1800-tallets ofre for gul feber - og altså hverken vampyrofre eller myrdede.