Jeg er taget til Kathmandu Durbar Square for at se hende en sen eftermiddag efter undervisningen i Nepals hovedstad: Den levende barne-gudinde, kumarien.
Der er faktisk flere kumarier i Kathmandu, der i gamle dage bestod af tre kongeriger. Også i det tidligere kongerige Patan - på Patan Durbar Square - og Bakhtapur - bor en kumari. En barnegudinde, der er buddhistisk Newari, som Kathmandu-dalens folk kaldes.
Buddhistisk hindu-gudinde
Newari-slægten er både buddhister og hinduister og blandt andet kendt for den storslåede kultur, der gør, at Kathmandudalen har syv verdensarvs-bygninger på UNESCO-listen og omkring 2500 bevaringsværdige templer og stupaer. Og som med så meget andet religiøst jeg oplever i dalen, er kumari-traditionen en blanding af både hinduisme og buddhisme.
Som turist bliver man hurtigt inviteret inden for i den lille firkantede gård til kumari-boligen, hvor der er udsigt til tre vinduer, hvoraf det midterste er der gudinden viser sig. Kumarien tager også almindelige borgere i audiens, som vil komme og ofre til hende, og så er hun hovedperson i den årlige kumari-festival i september, hvor hun i sin egen vogn og med en kæmpe procession kommer ud på pladsen for at modtage sin hyldest.
I det midterste vindue
Jeg har en nepalesisk dokumentarist til at komme forbi nogle dage efter og vise mine Global Citizen College-studerende en dokumentarfilm om en tidligere kumari, han har lavet sammen med en dansk instruktør. Det er herfra det ovenstående billede stammer, for vi må ikke tage billeder af hende, da jeg besøger kumari-boligen på Kathmandu Durbar Square.
Da gården er fyldt op med turister, bliver vi bedt om at gemme kameraerne væk, og så kommer den tidligere royale kumari - en lille pige på i dag omkring syv år - til syne i det midterste vindue. Hun står og holder i det runde trægelænder med strakte arme, som om hun prøver, hvor godt det kan holde. Hun er ikke særligt sminket men er iført sin klassiske røde kjole og ser på en lettere apatisk måde med et strejf af modvillighed på os.
Så er hun væk fra vinduet. De to mænd, der sidder i hver sit vindue omkring hende, gør ikke miner til at stoppe hende.
Forbudt at bløde
Kumaritraditionen i Kathmandu-dalen er ældgammel. Og pigerne der skiftevis i en årrække får lov til at lægge krop til gudinden Kumari Devi skal opfølge en række krav til perfektion, hvorefter den rette vælges og flyttes væk fra sin familie og ind i huset her, hvor hun lever beskyttet og ophøjet, indtil hun får sin menstruation. Bløder hun, mister hun nemlig øjeblikkeligt sin guddommelige status.
Selve udvælgelsesprocessen er en kompliceret affære. En kumari må ikke have mærker på kroppen og hun skal igennem en prøve, hvor hun blandt andet siges at blive lukket inde i et rum med afhuggede dyrehoveder eller at blive forsøgt skræmt af voksne med masker.
Menneskerettigheder
Hvis hun ikke græder eller viser tegn på angst er hun gudinde. I 2008 var der en retssag mod kumari-præsterne, som man mente overskred menneskerettighederne ved at holde liv i den gamle tradition.
I dag er kumarierne derfor også sikret blandt andet en skoleuddannelse, hvilket ikke var tilfældet tidligere, som min kontakt, dokumentaristen Arun, fortæller os, da han besøger Global Citizen College for at vise den gamle kumari-film produceret til dansk børne-tv.
Kumariens fremtid: It-eksperter ...eller mødre
En af de kumarier han har fulgt er blevet it-ekspert i New York. Og hun er ikke den eneste, der har valgt netop den vej, som Arun konstaterer. Den noget afsondrede tilværelse for pigerne i templerne igennem deres barneår giver kumarierne visse udfordringer med det sociale i deres liv efter puberteten.
Men det forhindrer altså ikke en del af dem i at komme videre - som it-ingeniører eller som hustruer og mødre, hvilket i dag også er en mulighed mod tidligere, hvor man ikke gerne så at en tidligere kumari giftede sig.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar