REJSEN TIL KENYA III 2012

NEXT: Nordirland - Malmø - Minnesota MAJ 13: Kathmandu APRIL 13: Qatar JAN 13: New Orleans DEC 12: Texas JUNI 12: London APRIL 12: Nanyuki DEC 11: Moskva - Skt. Petersborg - Zanzibar NOV 11: Eastleigh SEP 11: Nairobi



onsdag den 30. november 2011

Eneste Mzungu i Lille Mogadishu

Sådan føler jeg mig, når jeg går ned af gaden i Eastleigh lørdag eftermiddag for at købe aviser.


Øjne i nakken
Min kollega Nikolaj og jeg skulle lige ud og se den somaliske bydel, hvor vi bor i dag. Ned ad den mudrede afrikanske gade, hvor vejenes brune støv blandet med regntiden løb som maling ind i mine røde sandaler, så jeg må hoppe fra murbrok til murbrok, for at komme udenom brune søer og igennem skrald og omkring frugtboder og matatu-pladser - til nærmeste avisstand.

Avis-jagt
Jeg går målrettet efter Saturday Nation og Weekend Star for at kunne gå resolut gennem gadebilledet, hvor mange somaliske mænds øjne tydeligvis hviler på mit lyse hår og den hvide hud.

Mzungu bliver der hvisket og hils rundt omkring. Og på en måde er det mærkeligt at gå efter nyhederne, som jo netop er dem, der får fredelige somaliere til at føle sig ugleset, og mine nakkehår til at rejse sig på en ellers lun og venlig, overskyet dag i Nairobis Eastleigh-kvarter, også kaldet "lille Mogadishu", fordi det samler Nairobis store mindretal af somaliske flygtninge.

Slangens hovede
For det ville jo egentlig være helt ok med opmærksomheden - og mudderet - hvis ikke lige, vi var i det kvarter, de kenyanske myndigheder kalder Al Shabaabs hoved med halen hængende efter sig ind i Somalia.

Håndlangerne
Al Shabaab er den islamistiske organisation, der ifølge mine lokale somaliske samarbejdskilder, løber den internationale terrororganisation Al Qaedas ærinder her i regionen. 


Det er lidt usikkert, hvordan de egentlig er relateret til de mere forretningsorienterede pirater, der har stået bag kidnapninger og drab på turister i feriedistrikterne ude ved kysten og mod nordøst, som har fået det kenyanske militær til at krydse Somalias grænser for at jage militsgruppen og komme usikkerheden til livs.

Børnesoldater
Men særligt rare folk er de i hvert fald ikke: Og bestemt ikke folk, jeg har lyst til skal lægge mærke til mig. De er religiøse fundamentalister i hellig krig med Vesten. De begår terror i den hellige sags tjeneste. Og i Somalia gør folk fra deres bevægelse små børn til soldater:

Lokker med mad
For nylig gjorde de en 7-årig til selvmordsbomber, fortæller Bashir, den lokale koordinator af de somaliske deltagere i Crossing Borders seminaret, hvis organisation Grehaya netop arbejder med projekter, der skal gøre opmærksom på, hvordan Al Shabaab lokker forældreløse og fattige børn i Mogadishu med mad for så at gøre hellige krigere ud af dem.

Klapjagtens konsekvenser
Efter granatangrebene i Nairobi ved et busstoppested og på en natklub for en måneds tid siden, er det også her i Eastleigh, myndighederne har sat ind med skuddueller i gaderne. 


Så nu holder folk sig fra kvarteret, mens de lokale taler om, at politiet bruger truslen som middel til at afpresse somalierne i området.

Tomme hotelsenge
I hvert fald går det ud over økonomien i kvarteret, der ellers var i vækst: De to store hoteller Grand Hotel og Nomad Palace, hvor jeg bor, har halveret antallet af deres gæster de sidste måneder.

Og selvom de hvide mennesker er her, så er det få. Ikke sært at det var så let at få konferencerum og store værelser og alle måltider for hostelpriser med få dages varsel, da vores booking på YMCA var kikset.

Hvor der er sikkert
Da jeg nervøst spurgte vores somaliske samarbejdsorganisation om sikkerheden, da jeg hørte, hvilket kvarter hotellet lå i, sagde de, at den er helt fin. Og det har det i og for sig ret i:

AK47
Forleden stod jeg i safaricom-forretningen på hjørnet for at købe en kenyansk mobiltelefon til den symbolske pris af 120 kroner, da jeg pludselig spottede militærfolk med store våben på parkeringspladsen foran hotellet.

Jeg spurgte vagten i forretningen, der smilende forklarede, at det bare var “security” – han introducerede mig derefter for en af gutterne fra parkeringspladsen, Morani, i khakiuniform, som jeg snakkede hyggeligt med om livet i Kenya, mens jeg fik chancen for at se nærmere på hans AK47. 

Efter en dag med “Fear and Loathing in Little Mogadishu” begyndte jeg at slappe mere af, når de langskæggede mænd i hvide kjortler stirrede intenst med vrede miner på mig i lobbyen eller på gaden. Og nu – er jeg på vej til Zanzibar.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar