Det er gråt herhjemme i øjeblikket. Og udsigten her på vej til mit arbejde er egentlig et meget godt billede på udsigterne for Danmark og Europa, hvor den ene dårlige nyhed om usund økonomi efter den anden, får folk til at beholde dankortet i tasken og overveje, om der nu også bliver råd til julegaver.
Der er ligesom mangel på horisont. Visionerne synes at være erstattet af et fokus på røde tal. Og jeg tror faktisk ikke, at hverken fortsat lave renter eller udsigten til nordsømilliarder ved en re-forhandling af statens aftale med Mærsk er nok til sådan for alvor at ryste os ud af krisebevidstheden. Den vil nok snarere tage til i takt med, at de sydeuropæiske lande skifter deres regeringer ud, og amerikanerne fortsat ikke kan blive enige om at hæve skatterne eller forgælde sig endnu mere.
Hvem sulter?
Min mavefornemmelse siger mig til gengæld, at krisen handler om mere fundamentale værdier i vores samfund end penge. For om der er "penge nok" er jo relativt. Og efter et besøg i Afrika forekommer talen om en alarmerende finanskrise i Europa i hvert fald lidt skæv. For vi har da mad på bordet! Og det ser der ud til at være råd til lidt endnu. Værdi-krise
På mig virker det nærmest, som om den vestlige verden - USA og Europa - er røget ind i en tyk tåge, hvor vi har mistet af syne, hvad vi pejlede efter og måske lidt for længe har glemt at spørge os selv om, hvem vi egentlig er, udover at være forbrugere. Hvad er det egentlig, vi stræber efter, når vi ønsker os "Change"? Og hvad er det, vi skal arbejde hårdt for at opnå, hvis bonus og bil kommer uden for rækkevidde?
Ud i verden
Personligt er jeg ikke så god til at vente. Så jeg har planlagt en tur ud af tågen og lidt rundt i verden igen for at få en ide om, hvordan horisonten ser ud fra de steder, hvor man lige nu sætter alt ind på at komme derhen, hvor vi er. Østafrikas ungdom
Turen går til Østafrika - igen. Jeg tager til Kenya som med-organisator på et seminar for 22 unge aktive studerende fra den nye republik Syd-sudan, det tørkeramte Etiopien, og det krigsplagede Somalia, hvor den islamiske milits Al-Shabaab lige nu splitter landet indefra.
Blogging
Vi skal besøge forskellige organisationer i Nairobi og diskutere kampagnestrategier og blogging, så de kan arbejde med at fortælle om den store østafrikanske ungdoms levevilkår og problemer og skabe platforme for problemløsning. Og så skal de møde hinanden og skabe støttende netværk, så de i årene fremover kan arbejde aktivt for at skabe bedre samfund. Jeg er spændt på at møde dem, og glæder mig meget til endnu et eventyr i Kenya.Studietur før Rusland går til valg
Min anden rejse går til Rusland i december, hvor jeg rejser med en gruppe journalister på en organiseret studietur til Skt. Petersborg og Moskva for at blive klogere på det kommende præsidentvalg.
Naturgas-nationen
Jeg har været forbi ambassaden og få alle de rigtige stempler i mit pas under overvågning af sirligt spadseredragt-klædte kvinder og en vagt ved døren i kasket, og nu ser jeg meget frem til med Afrika-varme i kinderne at tage til det kolde land mod øst, som jeg ved i fremtiden kommer til at holde mig varm med naturgas fra nordsøkablet, når julen som nu nærmer sig.
Hvad med demokratiet?
Det kommer nok alt andet lige til at gøre det lidt sværere at kritisere Ruslands udskældte forhold til demokrati og ytringsfrihed, og derfor er jeg nysgerrig efter at høre, hvad russerne selv siger. Og hvordan verden i det hele taget ser ud fra en russisk metropol.
Babushka-dukker
For mig bliver det hele nyt. Mit eneste forhold til Rusland er en barndomserindring om min far, der kommer hjem fra Moskva i slutningen af 80erne efter en forretningsrejse med en stor pelshue på hovedet og fine babushka-dukker i træ til mine søstre og jeg.
Jeg håber at kunne berette om horisonten set fra Vinterpaladset i Skt. Petersborg her på bloggen, og at I har lyst til at følge med.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar