I fængsel i Nanyuki

"Velkommen i fængsel": En del af mine blogindlæg nåede grundet sygdom den sidste uge i Nairobi ikke at blive udgivet, mens jeg var på kenyansk grund. De af dem, jeg næsten var færdig med, kommer derfor først nu.

Jeg har tidligere skrevet om, hvordan det meste af Nairobi er skærmet af med lås og slå – hegn og gitre: Pigtråd og ståltråd og alarmer. Det var derfor også lidt af en overraskelse at opleve, at sikkerheden, der skal holde tyve og mordere ude fra de velhavendes hjem, tilsyneladende er væsentligt mere sofistikeret end den, der skal holde tyve og mordere bag tremmer i et centralkenyansk fængsel.

Glasskår på taget
Men fængslet i Nanyuki er da nødtørftigt sikret - med stikkende glasskår på barakkernes tage og to-tre meter høje pigtrådshegn - der ud over de knippelbevæbnede vagter ser ud til at være det eneste, der holdt fangerne fra friheden. Det er så til gengæld heller ikke de allerværste typer, der afsoner her. De fleste er småkriminelle:

Tyve, voldtægtsmænd og slagsbrødre, der er blevet til mordere. Flere påstår, de er uskyldigt dømt. Og mange af kvinderne kan fortælle om nabostridigheder og fattigdom, der har fået dem til at fælde træer ulovligt, så de er endt bag tremmer.

Lucky Luke
Da jeg og mine journalist-studerende fra Global Citizens’ College i midten af april er på fængselsbesøg, er det lidt som at være en del af en Lucky Luke tegneserie at stå midt i Nanyuki fængsel.

Fængslet ligner en fangelejr eller koncentrationslejr fra det vilde vesten, og barakkerne hvor fangerne bor stammer da også tilbage fra kolonitiden, hvor det var briterne, der drev stedet.


Og fangerne er den dag i dag iklædt stribede fangedragter, så pjaltede at nogle har revet halve ærmer af, og rygge, der hænger i strimler som efter en slåskamp med et vildt dyr.

Grundskole bag tremmer
Vi bliver låst ind af den første port til en gård, hvor en gruppe fanger sidder foran “biblioteket” – et lille skur med seks hylder med aflagte skolebøger og hvide plasticmøbler. Her kan de på to år tage en uddannelse, der svarer til et grundskoleforløb på syv år. Ordningen er relativt ny. Omkring fjorten fanger har gennemført, og lærerne håber, at langt flere i fremtiden vil tage muligheden til sig.

Men det er altså her i den første gård, at vi bliver taget imod af  en hærdebred officer, der står for at vise os, hvordan de godt 350 indsattes hverdag ser ud. 

Fangernes rettigheder
I 2003 reformerede den nuværende præsident Mwai Kibaki fængselsvæsnet i Kenya og en del af det nye fængsels forordning står skrevet ned med rimeligt store typer på en tavle i den indre fængselsgård, som vi bliver låst ind i efter introduktionen:

Fangernes rettigheder. Til mad og vand og arbejde og uddannelse. Og som vi havde talt om inden besøget, så er det faktisk ikke helt så galt med forholdene, hvis bare man sammenligner med livet i slummen Majengo uden for.

Fængselsfabrikkens hjerte
Lige med undtagelse af gruppen af fanger, der som høns blev holdt stuvet sammen i et aflangt hus i den indre gård i fængselsfabrikkens hjerte.

Disse fanger kom kun ud i gården een gang under vores besøg for at stille op på række og få uddelt mad. De var iklædt civil og blev holdt strengt afskåret fra resten af fængslet.

Udenom den kz-lejr-agtige gård i midten, arbejdede de stribede fangedragter konstant overvåget af fangevogtere med at hamre dobbeltsenge sammen i snedker-værkstedet, at lave mad i køkkenet, så den sorte røg steg op af de små udvendige skorstensrør i blik med omvendte kræmmerhuse på toppen. Eller at passe fængslets plantage, hvor der blev dyrket blandt andet bananer til salg i solen.

Uskyldig afsoning
Men inde i huset i den indre gård ventede de mistænkte altså på at komme for en dommer. Her sad potentielt uskyldige mænd og venter på at få deres sag for - en proces, der ifølge en kenyansk avis i værste fald kan tage op til tre år.

Man kan med andre ord komme til at sidde i dage, uger og måneder i en barak med hundrede andre anklagede og vente på, at blive erklæret skyldig eller uskyldig i smårapserier - eller falske anklager om at have stjålet en motorcykel fra en nabo, som een af mændene i snedkeriet fremlagde som sin skæbne.

Tuberkulose
Så kan det godt være, at forholdene er forbedret i fængslet med mulighed for at læse bøger - men det opvejer jo ikke det scenarium, at mændene bag ståltrådshegnet i den indre gård sad indespærret i et hus, hvor en fangevogter hviskende fortalte mig, at de for nylig havde opdaget at en mand med stærkt smitsom og livstruende tuberkulose havde ligget syg hen, inden fængselslægen havde krævet ham afsondret fra de andre.

Og denne tydeligvis usunde måde at få lov til at afvente sin skæbne på, kan være med til at forklare  den apati, som een af mine studerende så fint observerede blandt fangerne. Ludende skuldre. Tomme blikke. Kuede udtryk:

Og ud fra et så svækket udgangspunkt - mon ikke pigtråd og glasskår på taget så egentlig er mere end rigeligt til at holde dem inden for murene. Fangevogterne fortalte i hvert fald, at der ikke havde været nogen vellykkede flugtforsøg for nyligt.

Besøget i fængslet i Nanyuki var en reportagetur arrangeret for de studerende fra Global Citizens' College i foråret 2012. Her er de 26 danske og kenyanske studerende på rundvisning i fængslets have, hvor der blandt andet blev dyrket majs og bananer.