Ikke en stor tung KLM-maskine, som den jeg sidder i nu ved vinduet med sol og Sahara glidende forbi under mig. Motoren rumler med samme tunge kværnen som mine tanker.
Sahara fra Middelhavet og frem ser ud som en blottet havbund. Store glatte flader og for længst forladte floddeltaer med eroderede lagdelte skrænter. Mørkere sandfarver i store plamager, som der hvor bølgerne slår ind over havet.
Flødeskum
Det flade glatte overflader afløses af bløde gule sanddynger med fine små vuggende ubevægelige bølgeformer. Som om en heftig vind har lagt de fine gule sandkorn i samme folder som nypisket flødeskum.
Så bliver det igen mere hårdt. En stenørken i golde rødbrune farver med noprede forhøjninger.
Solceller
Det er et faktisk et smukt land. Når der engang imellem er noget, der glimter, tænker jeg over, hvad det kan være i det komplet menneskeforladte landskab:
En vragdel fra et fly. En hemmelig militær installation. Våbendele eller noget andet – der er brudt sammen over eller i ørkenen. Glimtet får mig til at tænke på solen. Det er et land for solceller. Måske fremtidige flyveture her bliver som at flyve over et mægtig glimtende hav af lys.
Blændet
Hvis det da overhovedet er sikkert og ikke blænder piloterne, så parkerne aldrig bygges, fordi folk hellere vil bygge vindmøller, hvis vinger er lavet af farlig fiberplast, der ikke kan nedbrydes men til gengæld ikke kommer i vejen for flyruterne. Det er ikke altid let at forstå, hvorfor gode ideer går til i ørkenen og knap så gode slår rod og spirer. Men der er penge i det. Og politik.
Hvis det da overhovedet er sikkert og ikke blænder piloterne, så parkerne aldrig bygges, fordi folk hellere vil bygge vindmøller, hvis vinger er lavet af farlig fiberplast, der ikke kan nedbrydes men til gengæld ikke kommer i vejen for flyruterne. Det er ikke altid let at forstå, hvorfor gode ideer går til i ørkenen og knap så gode slår rod og spirer. Men der er penge i det. Og politik.
Linial
Engang imellem gennemskæres landskabet af en helt ret linie. Det ligner en flænge i ørkenen, trukket med en linial, og jeg spekulerer over, om det mon er et oliekabel, der ligger der og fører sort guld op mod Europa.
Engang imellem gennemskæres landskabet af en helt ret linie. Det ligner en flænge i ørkenen, trukket med en linial, og jeg spekulerer over, om det mon er et oliekabel, der ligger der og fører sort guld op mod Europa.
Faldskærmstropper
Jeg kommer til at tænke på min mors ven Hugo, der er gammel SAS-soldat og under 2. verdenskrig har været i faldskærmstropperne og saboteret tyskernes fly her i Sahara. Det har sikkert været længere vestpå, end hvor jeg flyver nu. Men bare tanken om at skulle kastes ned med faldskærm om natten og klare sig igennem dette land med feltrationer af vand og dadler i dagevis i en operation hvor 50 procent omkom, kan gøre mig tør i halsen.
Jeg kommer til at tænke på min mors ven Hugo, der er gammel SAS-soldat og under 2. verdenskrig har været i faldskærmstropperne og saboteret tyskernes fly her i Sahara. Det har sikkert været længere vestpå, end hvor jeg flyver nu. Men bare tanken om at skulle kastes ned med faldskærm om natten og klare sig igennem dette land med feltrationer af vand og dadler i dagevis i en operation hvor 50 procent omkom, kan gøre mig tør i halsen.
Måske det nærmeste jeg kommer på sådan en operation er en ”One way ticket to Kenya”? Some day…
Ingen kommentarer:
Send en kommentar