Jeg gik en tur ude på landet Langfredag. Det var sent på dagen. Inden solnedgang, hvor skyggerne bliver lange. Det var varmt, og regnen, der havde ligget i luften, var forsvundet uden at blive til vand.
Tornebuske
Jeg gik for mig selv og tænkte på Biblen og menneskets oprindelse. Ude på savannen langs hegnet, der indhegner pigeskolen Daraja Academy og MS Action Aids hytter. Over den knoldede, røde jord med lave langtornede buske, der nu er så tørre, at de her helt lysegrå i farven.
Jeg gik for mig selv og tænkte på Biblen og menneskets oprindelse. Ude på savannen langs hegnet, der indhegner pigeskolen Daraja Academy og MS Action Aids hytter. Over den knoldede, røde jord med lave langtornede buske, der nu er så tørre, at de her helt lysegrå i farven.
Bakkedraget
Terrænnet skrånede opad, og jeg gik med tunge skridt i luften, der er tynd her på højsletten langt over havets overflade.
Terrænnet skrånede opad, og jeg gik med tunge skridt i luften, der er tynd her på højsletten langt over havets overflade.
Til sidst nåede jeg højden på bakkedraget, hvor jeg lettere forpustet kunne se ud over de bløde dale under den mægtige himmel med tunge grå skyer og et helt særligt lys ved solnedgangstid - gult og varmt og beige og meget rigt:
Hyrder
Og så stillede jeg mig til at kigge ud over bakkedrag og dale. Det var et helt utroligt syn – nærmest paradisisk: Tre masai-hyrder var ved at drive deres gedeflok ned i terænnet for mine fødder.
Og så stillede jeg mig til at kigge ud over bakkedrag og dale. Det var et helt utroligt syn – nærmest paradisisk: Tre masai-hyrder var ved at drive deres gedeflok ned i terænnet for mine fødder.
Til højre var en gumlende flok kvæg på vej imellem træer, buske og kaktusser. Jeg kunne se enkelte hytter bygget af strå og kokasser og jord.
Klokker
En lille flok spurvefugle lettede fra jorden hvor kvæget kom frem. Det hele summede. Der var lyden af klokker om køernes halse. Og legende børn, der lo og larmede i en landsby længere ude til højre. Og så også lige et par kameler, der stod og spiste skud af de lave træer.
En lille flok spurvefugle lettede fra jorden hvor kvæget kom frem. Det hele summede. Der var lyden af klokker om køernes halse. Og legende børn, der lo og larmede i en landsby længere ude til højre. Og så også lige et par kameler, der stod og spiste skud af de lave træer.
Jeg har lige siden tænkt på det syn, og på hvor priviligeret det er at være her på kloden, hvor de første mennesker på jorden siges at komme fra. Hvis man skal leve primitivt, så skulle det næsten være her. Når altså blot regnen stadig kommer.
Hvor livet begyndte
For snart vil landskabet her måske være væk. Tørken tager til år for år, træerne bliver færre og færre, siger de lokale. Regnen mere og mere sparsom. Sidste år døde alt kvæget på grund af tørken, fortæller Mathilde mig. Det er ikke et let liv, selvom det lige her og nu ser ud som selveste Edens Have.
For snart vil landskabet her måske være væk. Tørken tager til år for år, træerne bliver færre og færre, siger de lokale. Regnen mere og mere sparsom. Sidste år døde alt kvæget på grund af tørken, fortæller Mathilde mig. Det er ikke et let liv, selvom det lige her og nu ser ud som selveste Edens Have.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar