Man siger, at tredje gang er lykkens gang. Og da jeg adskillige gange har oplevet, at livet faktisk er som i eventyrene, bruger jeg den sidste dag i mit 30. år på at flyve til Kenya for 3. gang og fejre min fødselsdag den 3. april præcis der, hvor jeg føler mig allermest hjemme: På savannen.
Om ni timer flyver jeg tilbage til Nairobi og tager nordpå til Mount Kenya ved Ækvator, hvor jeg var i september for at undervise et nyt hold højskoleelever fra Danmark og Kenya i journalistik. Jeg glæder mig meget - ikke mindst til at gense mine gode kolleger på MS højskolen og møde både nye og gamle elever.
Planen er tre uger med undervisning og udvikling af et undervisningskoncept til MS Action Aids globale højskoler. Dernæst en uge i Nairobis slumkvarter Kibera, hvor jeg skal være med i et borgerjournalistik-projekt.
Så nu har jeg pakket bøger og papirer, computer og pensler, skitseblok og romaner sammen med tøj til noget nær al slags varmt vejr og prøver at forestille mig, hvordan det bliver at være tilbage på YMCA i Nairobi i morgen aften. I en anden verden, på et andet kontinent, i en anden kultur - ja endda i en anden årstid:
Godt nok rusker vinden og regnen lige nu efterårsagtigt i København og Øresund, men vi er trods alt på vej mod lysere tider. Mens vinteren er på vej syd for Ækvator. Den store regntid starter i Kenya her i april og slutter i maj.
Og da vinter-udmattelse og pollenallergi som regel har det med at gøre mit forår træt og tungt, glæder jeg mig nu vildt til min yndlingsårstid: Efterår i Kenya.
Jeg kan selvfølgelig ikke lade være med at skrive om alt, hvad jeg oplever. Jeg håber I læser med, og ikke holder jer tilbage med at kommentere mine indlæg.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar