Det kolde vand
Men simpelthen fordi det går fysisk nedad meget af vejen fra Ækvator og Mount Kenya mod hovedstaden Nairobi – “det kolde vand” – som masaierne i sin tid har navngivet byen.
Men simpelthen fordi det går fysisk nedad meget af vejen fra Ækvator og Mount Kenya mod hovedstaden Nairobi – “det kolde vand” – som masaierne i sin tid har navngivet byen.
Vandet samler sig i bjergene omkring Nairobi og Mount Kenya og skyller sammen og løber blandt andet ned i Kenyas længste flod Tana River. Og dermed bliver Rift Valley lige her efter regntiden mere og mere grøn og frugtbart, og jorden mere og mere rød.
Rød jord
Og netop den røde vulkanske jord tager bedre imod vandet end den tørre lysere jord i savannelandskabet længere mod nord, som min chauffør Paul forklarer mig på den 3,5 time lange køretur i dag. Det forklarer også de alvorlige oversvømmelser mod nord, der har fået safari-lodger og menneskers hjem i Eldoret mod vest til at skylle væk på grund af regnmasserne.
Og netop den røde vulkanske jord tager bedre imod vandet end den tørre lysere jord i savannelandskabet længere mod nord, som min chauffør Paul forklarer mig på den 3,5 time lange køretur i dag. Det forklarer også de alvorlige oversvømmelser mod nord, der har fået safari-lodger og menneskers hjem i Eldoret mod vest til at skylle væk på grund af regnmasserne.
Ananas, mango ris og kaffe
Her bruser vandet nu i floderne og giver væde og næring til ananasmarker, bananlunde og mangoplantager. Selv ris vokser her og bliver solgt langs vejkanten. Og kaffebuskene står mange steder klar til høst med røde bær på alle grene.
Her på vejen trives kaffeplantagerne nemlig storartet, når højden er den rigtige, modsat ved bjerget Ngong i udkanten af Nairobi, hvor Karen Blixen i starten af sidste århundrede kæmpede forgæves med at få buskene til for alvor at bære frugt.
Her bruser vandet nu i floderne og giver væde og næring til ananasmarker, bananlunde og mangoplantager. Selv ris vokser her og bliver solgt langs vejkanten. Og kaffebuskene står mange steder klar til høst med røde bær på alle grene.
 |
| Kaffeplantage ret forude. På vejen ned mod Nairobi fra Ækvator og Nanyuki. Rift Valley |
Handelsiver
Og netop det der med at få ting til at bære frugt er begge mine chauffører – både på vejen op til Nanyuki for nogle dage siden og nu på vejen hjem – meget optagede af.
Og netop det der med at få ting til at bære frugt er begge mine chauffører – både på vejen op til Nanyuki for nogle dage siden og nu på vejen hjem – meget optagede af.
Min chauffør i dag Paul, af den årsag, som han selv forklarer, at han er kikuyu, og kikuyuerne er en af de mest hårdtarbejdende stammer, der lever og ånder for at handle. Det startede med byttehandel med smør fra deres kvægs mælk, og i dag er det alt, hvad man kan forestille sig, fortæller han stolt:
Maisha, Del Monde og Tusker
Mens vi kører gennem småbyer med mure og huse malet i skrigende rød, grøn, gul og Orange alt efter hvilket firma, der har pakket de grå sten ind i sit logo, og store markeder med bugnende frugtboder under farvestrålende parasoller, udpeger han det ene store firma efter det andet: Maisha, der vist producerer hvedemel, Del Monde, der laver juice og Tusker lige uden for Nairobi, der brygger øl.
Mens vi kører gennem småbyer med mure og huse malet i skrigende rød, grøn, gul og Orange alt efter hvilket firma, der har pakket de grå sten ind i sit logo, og store markeder med bugnende frugtboder under farvestrålende parasoller, udpeger han det ene store firma efter det andet: Maisha, der vist producerer hvedemel, Del Monde, der laver juice og Tusker lige uden for Nairobi, der brygger øl.
Byggeboom
Paul er begejstret for kikuyu-præsidenten Kibakis indflydelse på landet. Han viser mig, hvordan det ene nye grå højhus efter det andet skyder op i oplandet omkring Nairobi. En hel by er ved at vokse frem omkring tankstationen Kenol. Der er fremskridt at spore alle vegne.
Paul er begejstret for kikuyu-præsidenten Kibakis indflydelse på landet. Han viser mig, hvordan det ene nye grå højhus efter det andet skyder op i oplandet omkring Nairobi. En hel by er ved at vokse frem omkring tankstationen Kenol. Der er fremskridt at spore alle vegne.
Frugtbart rod
Og jeg undrer mig selv over, hvor venligt det gule sollys denne eftermiddag farver min oplevelse af Rift Valley i skarp kontrast til mit første møde med denne rute tilbage i september, hvor turen gik den anden vej, og i mine øjne ikke var andet end støv, slum, affald, menneskemasser og trøstesløst rod.
Måske fordi regnen har ryddet op i gadeudsalget og fået hele landet til at grønnes. Men måske også, fordi jeg – ligesom Paul – og min første chauffør på udturen – Howard – pludselig ser alverdens spirende muligheder i det uudviklede, farverige land omkring mig.
Og jeg undrer mig selv over, hvor venligt det gule sollys denne eftermiddag farver min oplevelse af Rift Valley i skarp kontrast til mit første møde med denne rute tilbage i september, hvor turen gik den anden vej, og i mine øjne ikke var andet end støv, slum, affald, menneskemasser og trøstesløst rod.
Måske fordi regnen har ryddet op i gadeudsalget og fået hele landet til at grønnes. Men måske også, fordi jeg – ligesom Paul – og min første chauffør på udturen – Howard – pludselig ser alverdens spirende muligheder i det uudviklede, farverige land omkring mig.
Ghetto-radio eller oste-produktion...
Safariguiden Howard brugte halvdelen af vores rejse mod Ækvator til at fortælle mig, hvordan han mente, at jeg som dansker ikke måtte tøve et sekund med at gå i gang med starte en ghetto-radiostation, importere landbrugsmaskiner, igangsætte en T-shirt produktion eller sågår begynde at producere ost. For det gør man ikke i Kenya endnu. Det importerer man stadig, fordi man mangler maskinerne, sagde han.
Safariguiden Howard brugte halvdelen af vores rejse mod Ækvator til at fortælle mig, hvordan han mente, at jeg som dansker ikke måtte tøve et sekund med at gå i gang med starte en ghetto-radiostation, importere landbrugsmaskiner, igangsætte en T-shirt produktion eller sågår begynde at producere ost. For det gør man ikke i Kenya endnu. Det importerer man stadig, fordi man mangler maskinerne, sagde han.
Hvis jeg skulle investere...
Her er altså et land, der måske nok befinder sig i en dyb bakkedal – udviklingsmæssigt. Til gengæld skinner solen varmt det meste af året, der er uanede mængder af arbejdskraft – kaffe og mangofrugter. Og optimismen er udbredt.
Jeg kunne alligevel ikke lade være at overveje om Howard og Paul og deres handelsiver måske ikke smittede en smule af på mig alligevel. For mon ikke det egentlig er her på Kenyas marked, at fremtidens handelseventyr ligger og lurer frem for hjemme på julemarkedet i Illum?
Hør i øvrigt denne udgave af P1 Business om væksten i Afrika, og hvordan Danmark er bagud med at få øjnene op for det nye marked:
http://www.dr.dk/P1/P1Business/Udsendelser/2011/12/08144550.htm
Her er altså et land, der måske nok befinder sig i en dyb bakkedal – udviklingsmæssigt. Til gengæld skinner solen varmt det meste af året, der er uanede mængder af arbejdskraft – kaffe og mangofrugter. Og optimismen er udbredt.
Jeg kunne alligevel ikke lade være at overveje om Howard og Paul og deres handelsiver måske ikke smittede en smule af på mig alligevel. For mon ikke det egentlig er her på Kenyas marked, at fremtidens handelseventyr ligger og lurer frem for hjemme på julemarkedet i Illum?
 |
| Det er helt tydeligt, at japanerne har forstået potentialet her på vejene ind til Nairobi. De talrige matatuer er Nissan'er, og vejene er fyldt med Toyotaer og Isuzuer. |
Hør i øvrigt denne udgave af P1 Business om væksten i Afrika, og hvordan Danmark er bagud med at få øjnene op for det nye marked:
http://www.dr.dk/P1/P1Business/Udsendelser/2011/12/08144550.htm
Ingen kommentarer:
Send en kommentar