Vi stryger gennem natten i et missilformet russisk tog – uden stop – på vej mod Moskva.
Jeg har siddet fordybet i kapitlet ”Meeting Mr. Putin” i bogen ”Putin and the rise of Russia” af Die Welt-korrespondent og tidligere professor fra universitetet Erlangen- Nurnberg Michael Stuermer, hvis bog jeg købte for et par år siden i en stor velassorteret boghandel i Helsinki.
Rige russsere
Nu er jeg på vej mod øst i selskab med den russiske intelligentsia i kupeen med de brede mørkeblå læderstole. Ene velhavende russere med Ipads og jakkesæt på vej fra den gamle hovedstad Petersborg til den nye, Moskva.
Samme tur Putin har taget i sin tid, efter at han som ung KGB-agent studerede jura i Leningrad, som St. Petersborg hed tilbage i 1975, hvor Putin fik sin kandidatgrad.
Destination Rusland?
Og det store spørgsmål er vel så, hvor dette her mægtige land, der strækker sig over ni tidszoner egentlig er på vej hen i disse dage, hvor Putin er på vej tilbage til præsidentposten i Kreml? Især efter de voldsomme massedemonstrationer i weekenden, der fulgte dumavalget den 4. december, som Putins parti Forenet Rusland vandt sikkert - og med beviselig fusk til folks store fortrydelse.
Putin og olien
Putin har ellers været populær siden han tog over efter den uheldige - og drukfældige - Boris Jeltsin, hvis tid ved magten var præget af økonomiske udfordringer.
Olieprisen har nemlig været støt stigende under Putin frem til Medvedevs tid og fremgangen, der har skabt flotte vækstkurver til landet, gavnede ikke overraskende den teknokratiske magthavers popularitet, så Putin i anden halvdel af sin regeringstid kunne bryste sig af en folkelig opbakning på omkring 60 procent.
Træt af løgne
Men tilfredsheden er ikke længere så rodfæstet efter snart fire år med Medvedev på præsidentposten. Befolkningen er træt af løgne, som en russisk journalist og forfatter fortalte os på et møde tirsdag. De ønsker sig forandring, for sandheden om Rusland er, at nationen på mange måder står i stampe.
Brudte løfter
Godt nok glider dette tog hastigt og uden forhindringer fremad i blæksort mørke mod Ruslands magt-center. Men på trods af skilte, der annoncerer fri internet har det efter 3 timers rejse fortsat ikke været muligt at etablere en ren forbindelse.
Der er mange løfter og erklæringer i dette land. Men bliver de indfriet?
Jeg synes at kunne fornemme en vis hulhed over ”julekuglen Rusland”. Det kan godt være, at den lyser og er fyldt op af naturgas, men er det nok til at sikre den stabilitet, som Putin ifølge Michael Stuermer vægter højere for sit land end noget andet.
En revolution kan være på vej
På avisen Vedomosti i St. Petersborg var der i dag tvivl. For måske der godt kan vente en regulær revolution forude. Så langt mente journalist og forfatter for det undersøgende journalistagentur i St. Petersborg dog ikke, at det vil komme lige nu.
For godt nok er folk trætte af løgne. Men det reelle alternativ til Putin findes ikke.
Ej heller har Rusland formået at løse nogle af de problemer, som Putin ifølge Michael Stuermer selv fortæller om ved møder med korrespondenter og diplomater frem til 2008.
Russerne dør
For eksempel Ruslands problem med en skrumpende befolkning, da kun få bliver født og flere dør - især mændene, der på grund af druk og arbejdsulykker relateret til fuldskab, i gennemsnit i dag ikke bliver ældre end 58 år.
De familiepolitiske tiltag, der er indført, har i hvert fald ikke fået de russiske kvinder til at føde flere børn, så befolkningstallet falder stadig.
Ingen konkurrencekraft
Også alternativerne til naturgas- og olieindtægterne skal man spejde langt efter. For hvad kan Rusland egentlig konkurrere med, hvis priserne falder, eller verden for alvor vender sig mod fossilt brændstof?
Så selvom Putin ifølge Michael Stuermer for længst har erklæret, at Rusland skal gøre sig mere uafhængig af olie-priserne ved at satse på højteknologi, så er det ikke sket endnu.
Stilstand
Det kan altså godt være, at toget her - med den russiske elite i sæderne - suser misundelsesværdigt blødt mod midnatstimen for at nå frem på perronen i Moskva præcis på minuttet. Og at naturgassen suser lige så naturligt den anden vej mod Europa i det nye nordstrømskabel.
Men hvis jeg skal stole på mine egne observationer, og de stemmer jeg har hørt i dag, så er der noget der tyder på, at en stor del af Rusland udenom står ganske stille og har gjort det længe.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar