I østen stiger solen op, og jeg starter dagen i morgen med at flyve direkte mod solen:
Jeg skal til Kathmandu og undervise unge på MS Action Aids højskole i journalistik i to uger og holde en uges ferie på egen hånd. Og når jeg har forhørt mig hos venner og bekendte om, hvilke muligheder der er i det eksotiske Nepal, er der nærmest ingen grænser.
En tur til den tibetanske grænse. Trekking i bjergene. Elefantridning og tiger-spotting i Chitwan Nationalparken. Og så selvfølgelig en tur i kloster og bade den vesterlandske sjæl i Østens gode karma.
Det er ikke meget, jeg foreløbig har fået tid til at læse om Kathmandu og Nepals historie. Men jeg ved, at det er maoisterne, der styrer Nepal efter en revolution i 2006. Forfatningen er fortsat ikke vedtaget, og det er et sted, hvor journalister stadig skal være meget høflige i deres arbejde, hvis ikke de vil have farlige fjender.
Jeg har aftalt at mødes med flere journalister på min rejse og glæder mig meget til at høre om deres arbejdsvilkår i denne del af verden.
Ligesom jeg glæder mig vildt til at møde mine danske og nepalesiske studerende og introducere dem til det kursus jeg har lagt tilrette med reportageskrivning, featurekonkurrence med inspiration fra The Guardians igangværende "International Development Journalism Competition", kreativ journalistik-dag i samarbejde med lokale kunstnere med forstand på sociale medier - og så skal vi selvfølgelig også arbejde med kritisk interview-teknik og debat.
Forberedelser har der været en del af, og som altid er det ikke lykkedes mig at pakke helt let: For min lykkeelefant herunder skal jo med, da den til forskel fra mig har været i Østen før, og min nyindbundne hjemmelavede skrivebog, så der ikke er nogen gode ideer, der går tabt undervejs.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar