REJSEN TIL KENYA III 2012

NEXT: Nordirland - Malmø - Minnesota MAJ 13: Kathmandu APRIL 13: Qatar JAN 13: New Orleans DEC 12: Texas JUNI 12: London APRIL 12: Nanyuki DEC 11: Moskva - Skt. Petersborg - Zanzibar NOV 11: Eastleigh SEP 11: Nairobi



søndag den 5. maj 2013

Den sultne tiger




De mener det alvorligt med deres medfølelses-begreb, buddhisterne. Jeg er på et af de helligste steder i verden for de tibetanske munke. 40 kilometer sydøst for Kathmandu, 1750 meter oppe med udsigt til Himalaya, når der altså er klart.

Og både kinesere og indere og nepalesere ser ud til at valfarte hertil, hvor de klassiske buddhistiske rød, hvid, gule og grønne flag med tekster vejrer i luften. De samles højt oppe på en bakketop i et knudepunkt og markerer en berømt buddhistisk legende om en prins, hvis medfølelse var så stor, at han opnåede at blive en Buddha.

Det er min nye ven, munken Karma, der fortæller mig historien, efter jeg har været på klosteret et døgns tid. Han tager mig med op til et lille tempel på vejen til højen med de mange vimpler i solnedgangen. Her går en lille bitte gammel dame, som jeg tidligere har set ligge og sove på en klippe og tænder lys.

Legenden, der her holdes i live, handler om stor medfølelse. For her hvor solen går ned bag Himalaya, ofrede en ung prins for mange år siden sit liv for at hjælpe en tiger. Og derfor ligger her nu et stort rødt tempel med skinnende guldtag fyldt op med munke og vældige buddhafigurer.

Det er en voldsom historie og langt fra min forståelse af buddhismen, der med god ret kan kaldes Google-buddhisme. Jeg har altid tænkt på den venlige lille Dalai Lama og hans gode råd rettet til vestlige sind som mit: Om hvordan man kan være lykkelig og tilfreds i sit liv ved at bekæmpe grådigheden i sit indre og leve for at hjælpe andre.

Men prinsen her på bjerget går langt. Ifølge legende opdager han på en jagt med sine brødre en udsultet huntiger med unger, som hun skal til at spise. Prinsen handler storsindet og ofrer sig selv til tigeren, så hun kan stille sin sult i hans kød. Jeg tænker på Jesus, der ofrer sig for menneskeheden, og kødet og blodet, der skænkes i kirken.

Og så er denne nye "kødelige" side af buddhismen måske egentlig ikke så mærkelig her, hvor hinduismen med alle dens guder og hellige dyr med reinkarnerede ånder omfavner Buddha.

Vi må have brug for disse selvopofrende skikkelser i vores liv på Jorden, siden religionerne i den grad dyrker dem, der giver sig selv bort for andres liv.




Læs mere her:

http://sacredsites.com/asia/nepal/namobuddha.html

Ingen kommentarer:

Send en kommentar