Karikerede dukker af Obama, premiereminister Raila Odinga (ODM) og præsident Mwai Kibaki (PNU) står klar på hylderne i et dukke-værksted i Nairobi. Vi er i kulturcentret Go Down; hvor malere, performere, dansere, spil-magere og musikere holder til i store rå værksteder og gårde med hvide vægge malet af den politisk engagerede kenyanske graffiti-kunstner ”Bankslave”.
Latexlæber
Og set her - fra et af Nairobis kreative knudepunkter - ser det kenyanske demokrati utroligt håbefuldt ud. Ikke mindst i dukkeværkstedet, hvor politikere rent faktisk – på trods af politikernes tradition for at stjæle fra sin egen befolkning via korruption – er noget man griner af. For Obama, Raila, Kibaki, Ocampo, Kofi (Annan) og alle de andre er virkelig godt selskab, med øjne, der kan rulle rundt i hovedet på dem. Bevægelige latexlæber og et utal af muligheder for livagtige og grinagtige ansigtsudtryk.
Karikaturen og det gryende demokrati
Før 2002, hvor præsident Mwai Kibaki overtog magten fra den tidligere mangeårige præsident Moi, der afløste Kenyas første præsident Jomo Kenyatta, var det ikke muligt at trykke så meget som en karikaturtegning af de kenyanske politikere i aviserne. Det har ændret sig:
Latexlæber
Og set her - fra et af Nairobis kreative knudepunkter - ser det kenyanske demokrati utroligt håbefuldt ud. Ikke mindst i dukkeværkstedet, hvor politikere rent faktisk – på trods af politikernes tradition for at stjæle fra sin egen befolkning via korruption – er noget man griner af. For Obama, Raila, Kibaki, Ocampo, Kofi (Annan) og alle de andre er virkelig godt selskab, med øjne, der kan rulle rundt i hovedet på dem. Bevægelige latexlæber og et utal af muligheder for livagtige og grinagtige ansigtsudtryk.
Karikaturen og det gryende demokrati
Før 2002, hvor præsident Mwai Kibaki overtog magten fra den tidligere mangeårige præsident Moi, der afløste Kenyas første præsident Jomo Kenyatta, var det ikke muligt at trykke så meget som en karikaturtegning af de kenyanske politikere i aviserne. Det har ændret sig:
Den britiske forfatter og journalist Michala Wrong skriver i bogen ”It’s Our Turn to Eat”, om whistlebloweren John Kitongo, der afslørede omfattende korruption efter Kibakis overtagelse af magten fra Moi, der nærmest kørte Kenyas økonomi i sænk. Her fortæller hun, hvordan karikaturtegnerne langsomt begyndte at tegne ”the big man” – præsident Kibaki – bagfra, for avis for avis at vende ham rundt i tegningerne, for at gøre mere og mere frontalt grin med ham.
Og her er han så i dukkeværkstedet i Go Down i Nairobi, præsidenten, hvor han udløser en høj fornøjet latter fra alle, spil-levende som han er ved dukkeførerens hånd.
Og her er han så i dukkeværkstedet i Go Down i Nairobi, præsidenten, hvor han udløser en høj fornøjet latter fra alle, spil-levende som han er ved dukkeførerens hånd.
Til grin?
Selv undrer jeg mig over, hvor den politiske satire egentlig er blevet af i Danmark? Med vores Muhammed-tegninger burde vi jo egentlig være førende, når det kommer til satiren. Men hvornår er det egentlig lige, at vi kærligt, kreativt og kritisk gør grin med os selv og vores magtelite, hvis man ser bort fra sommerrevyerne?
Der er selvfølgelig noget nærmest grinagtigt over den igangværende valgkamp med mudderkastning og evindelige ”seriøse” men substans-løse analyser af rød og blå bloks strategier, som måske gør satire i massemedierne overflødig? Men når vi i Danmark netop bryster os af at være et land, hvor vi kan gøre grin med alt – hvor er humoren så blevet af mellem alle de meget seriøse kommentatorer og studieværter, som jeg jo selv af og til er én af i radioen?
Selv undrer jeg mig over, hvor den politiske satire egentlig er blevet af i Danmark? Med vores Muhammed-tegninger burde vi jo egentlig være førende, når det kommer til satiren. Men hvornår er det egentlig lige, at vi kærligt, kreativt og kritisk gør grin med os selv og vores magtelite, hvis man ser bort fra sommerrevyerne?
Der er selvfølgelig noget nærmest grinagtigt over den igangværende valgkamp med mudderkastning og evindelige ”seriøse” men substans-løse analyser af rød og blå bloks strategier, som måske gør satire i massemedierne overflødig? Men når vi i Danmark netop bryster os af at være et land, hvor vi kan gøre grin med alt – hvor er humoren så blevet af mellem alle de meget seriøse kommentatorer og studieværter, som jeg jo selv af og til er én af i radioen?
The XYZ Show
Nu prøvede jeg jo så forleden at være sjov med min Mr. XYZ-reportage fra byturen i Nairobi :-)
Det var inden jeg stiftede bekendtskab med dukkerne fra ”The XYZ Show” i Go Down-værkstedet i den kenyanske hovedstad. Dukkerne af Kenyas og den internationale magtelite er i dag populær underholdning på kenyansk tv i The XYZ Show på Kiss tv eller tv-kanalen K24.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar