REJSEN TIL KENYA III 2012

NEXT: Nordirland - Malmø - Minnesota MAJ 13: Kathmandu APRIL 13: Qatar JAN 13: New Orleans DEC 12: Texas JUNI 12: London APRIL 12: Nanyuki DEC 11: Moskva - Skt. Petersborg - Zanzibar NOV 11: Eastleigh SEP 11: Nairobi



onsdag den 14. september 2011

Brunch syd for Ækvator


Vi kørte en tur ned til den sydlige halvkugle søndag for at spise brunch efter en bytur i Nanyuki, hvor vi sov om natten hos nogle amerikanske venner. Når jeg skriver “vi,” mener jeg Mathilde, jeg og MS-cheferne, der træner voluntørerne her i Kenya på platformen ved Nanyuki, hvor jeg underviser i journalistik på en nystartet højskole – Global Citizens College:

Fire kvinder i en stor gedigen Toyota Hilux, pickup truck med lad og tykke dæk, der kan klare at pløje sig støvende gennem savannens hjulspor, når vi kører ved siden af vejen, da asfalten flere steder er så hullet, at det ikke er forsvarligt at køre på den. 

Brunchen blev indtaget på en veranda på Barney’s Café og Restaurant ved en flyveplads, hvor vi kunne spise burgere og for mit vedkommende en klassisk English Breakfast med udsigt til små flyvemaskiner med safariturister. Her lander velhavende hvide og asiater på vej til safariområdet tæt ved, “Laikipia”, hvor en stor del af Kenyas sorte næsehorn og en sjælden zebra-art går rundt på savannen.

Så kunne vi sidde der på verandaen med skygge mod den stikkende afrikanske sol, hvis stråler på disse breddegrader, som forleden, kan have et UV-indeks på 14, og se på den europæisk kortklippede græsplæne sammen med bekendte hvide ved de andre borde: Folk, vi også havde mødt aftenen inden på et andet britisk sted - Restaurant og Hotel Kongoni - hvor safariturister og arbejdende udefra holder til. 

Det er lidt ligesom en helle at være på sådan et koloniseret stykke land efter at være skrumplet afsted på en vej med dybe kratere et sted, hvor man ved, at det ikke er nogen god ide hverken at ringe til politiet eller at komme på hospitalet. Så kan man drikke sin kenyanske masala-te i fred og fordragelighed og trække vejret uden at blive generet af lugten af kokasser, bilos fra benzin blandet med ubestemmelige tilsætningsstoffer og brændte majs. 

For så at køre tilbage på den nordlige halvkugle. Svingende frem og tilbage og op og ned i Toyotaen med DAD’s “Bad Craziness” på anlægget – for med fornyet sindsro at betragte landskabet hoppe forbi udenfor med det blå Mount Kenya i horisonten, de støvede huller i den eroderede vej og landskabets kamel- og zebraflokke med bløde snuder ivrigt optaget af de grønne skud og torne på savannens buske.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar